Supervisionsgruppe for psykologer, 2024

Jeg starter en supervisionsgruppe -især med henblik på autorisation, men velegnet til alle psykologer der ønsker supervision og ny inspiration til deres klient-praksis.

Med afsæt i den psykodynamiske og systemiske metode vil vi både tage udgangspunkt i konkrete cases fra deltagernes praksis, og gennemgå vigtige temaer såsom den første konsultation, den terapeutiske alliance, overføring og modoverføring, konkrete interventioner, individuel stil som terapeut, forskellige metoders tilgange, opstart af egen praksis (hvis relevant), mm. I vil også få inspiration til hvordan man kan arbejde med krop- sind sammenhænge i terapien. I får indblik i de forskellige metoder, jeg anvender i mit arbejde med klienter.

Indholdet tilpasses deltagernes behov og ønsker.

Man binder sig for mindst en modul, bestående af 4 gange, i alt 15 timer. 

Modul 1

6.11. 9.30- 14.00
13.11. 9.30 – 13.00
25.11.  9.30 – 13.00
4.12. 9.30 – 13.00

Modul 2

11.12. 9.30 – 13.00
6.1. 9.30 – 14.00
15.1. 9.30 – 13.00
29.1. 9.30 – 13.00

Dette er i alt 30 timer i gruppe (15 timer for hvert modul), ved 3-4 deltagere, som konverteres til 20 timer i henhold til psykologernes autorisationskriterier.  Efterfølgende vil der være mulighed for at tage flere moduler fra februar og dermed opnå de 40 timer i gruppe inden sommer.

Pris: 15.500 kr, for begge moduler, momsfrit. Inklusiv let forplejning.

Et modul koster 8.500 kr.
Betales senest 1.11. Betalingen kan fordeles over 2 gange. 

Bliver du nødt til at afbryde forløbet i utide, kan du sælge din plads til en anden.

Sted: Studiestræde 17A, 2.sal, 1455 København K.

Læs om min baggrund her

Du er velkommen til at kontakte mig for en gratis forsamtale på klinikken (eller telefonisk), inden du tilmelder dig. Jeg glæder mig til at supervisere og hjælpe andre på vej til autorisation og til mere tilfredsstillende arbejde som psykolog.